Støvede grusveje har man kendt til gennem århundreder. På et tidspunkt begyndte man at bruge tjære og asfalt, først på amtsvejene, siden også på bivejene. Et sjak bestående af en formand og et par arbejdsmænd havde ansvaret for at vejene blev vedligeholdt. Arbejdet foregik med håndkraft, hvor skovl og kost var de vigtigste arbejdsredskaber. Det foregik mest i sommerhalvåret, ofte under bagende sol, og det var hårdt arbejde. Præcis hvor billedet er taget, vides ikke, men det er fra 1930’erne-1940’erne.